I dag lavede vi nogle ret enkle, men smukke lys i glas. Vi satte perler på hanken (ståltråd), som vi så satte fast til et gammelt glas. Så blev glassene malet og pyntet med glimmer og pailetter og hængt op på et træ. Træet er bare en gammel gren som er gravet ned i jorden. Den blev også malet. Da det blev mørkt tændte vi fyrfadslysene og børnene var glade og stolte og det så meget smukt ud.
Børnene som var mellem 2-3 år, var koncentrerede og øvede deres finmotorik ved at sætte perlerne på ståltråden. De måtte selv vælge glas, perler og farver til dekoration, så det var deres “eget” projekt.